Effektiv og varieret træning

Vandaerobic, cirkeltræning og funktionel træning på hotel, plæne og strand, tilrettelagt så alle kan være med. Tag et spil paddle tennis eller mød vores personlige træner i hotellets fitnessrum og få vejledning i optimal styrke- og kredsløbstræning.

Fit 4 Fight

Her vil de fleste træningstimer blive planlagt med henblik på at forbrænde flest mulige kalorier på en sjov og underholdende måde.

Træningen vil foregå med høj puls og aktivering af især de store muskelgrupper. Vi skal forme kroppen og stramme op de rigtige steder, her bliver der smil på læben og sved på panden.

Som Charlotte Bircow engang sagde, ”Hvis din livsstil ikke styre din krop – vil din krop efterhånden styre din livsstil.”

Vandreferie

Holdtræningen planlægges ud fra rejsens øvrige aktiviteter, morgen eller aften.

På holdtræningen vil mange øvelser være hentet fra Yoga, Tai Chi og Pilates og der vil blive lagt vægt på funktionel styrke, mental og fysisk balance samt smidighed.

Vi tilpasser træningen, så du kan pleje og udstrække de brugte og ømme muskler og samtidig blive frisket op og klar til næste dags udfordringer.

Faste og fordybelse

På disse hold har vi bedre tid, tid til at mærke os selv, tid til at lære vores krop at kende, tid til at sanse, styrke og strække os.

Den dybeste afslapning opnås ofte efter intens spænding, derfor skal vi også dyrke kredsløbstræning, styrke og udholdenhed. Forskellige træningsformer giver kroppen optimale muligheder for at komme af med affaldsstofferne.

Øvelser fra Yoga, Tai Chi og Pilates med vægt på funktionel styrke, indre ro, smidighed samt mental og fysisk balance.

Actionrejse

Her vil vi tilbyde et skønt miks af forskellige typer holdtræning. Vi skal grine og svede når vi dyrker styrke-, kondition- og funktionel træning.

Begge hoteller har en veludstyret fitnessafdeling. Har du brug for råd eller vejledning, kan du altid benytte dig af vores trænere, som vil stå til rådighed hver dag på et aftalt tidspunkt.

Det er vigtigt at være gode venner med sin krop. Skønheden kommer indefra - men det er sjovest når den skinner hele vejen ud til resten af verden.