Faste og fordybelse

14 dage med fokus på krop og sjæl. Kærlighed, respekt og omsorg for kroppen, her bliver tid til opmærksomhed på alt det vi ofte glemmer i hverdagen.
Vi skal træne, vandre i skønne landskaber og forkæles med Wellness, spa og massage.
Alt dette krydres med lækker livgivende mad og juice.
Du vælger selv om du vil faste 6 af dagene eller fortsætte på menuen som på de første og sidste dage

Kost

Det daglige energiindtag begrænses til 800 kcal. Vi indleder og afslutter med 3½ skønne dage med frisk presset juice, frugt, bær, nødder og grønt samt lidt fisk og fjerkræ.

De midterste 6 dage kan du vælge mellem faste med saft, suppe og te, eller du kan fortsætte med samme type kost, som de andre dage. Begge muligheder er udrensende, sunde og vitaliserende.

Foredraget vil have fokus på helheden – en sund sjæl i et sundt legeme = det gode liv.

Se mere om foredrag og kostvejledning på undersiden ”Kost & krop”

Wellness og spa

I rejsens pris er inkluderet to gange adgang til den over 2000 m2 store spa- og wellnessafdeling på Grand Hotel Mencey, samt to gange massage efter eget valg.

Spa afdelingen er et helt kapitel for sig med terapibassiner med vandfald og luft- og trykdyser under overfladen. Kolde og varme bassiner, flere slags sauna og tyrkisk bad.

Der kan vælges mellem flere forskellige typer massage af 30 min varighed, heriblandt aromamassage eller hydromassage med mælk eller urter.

Se mere på undersiderne ”Hotel” og ”Træning”

På stranden

Stranden er et skønt sted at dyrke krop og sjæl. Vi vil gå ture, træne og bade. Pust helt ud, tag skoene af og nyd det bløde sand mellem tæerne.

Træning på stranden vil bestå af flere forskellige former for træning. Det klare, lune og helt rene vand indbyder til en dukkert eller en tur i vandkanten. Vandet er året rundt mellem 20 og 23 grader, så der er bademulighed selv for forfrosne kyllinger.

Den ene dag spiser vi i det lille charmerende fiskerleje San Andrès, der er kendt for sine fiskerestauranter med frisk og lækker mad.

Træning

På denne ferie har vi god tid, tid til at mærke os selv, tid til at sanse, styrke og strække os.

Der vil være 1-2 daglige typer af holdtræning og fri fitness på hotellet (ikke på fridagen).

Den dybeste afslapning opnås ofte efter intens spænding, derfor skal vi også dyrke styrke-, kredsløbs- og udholdenhedstræning. Kombinationen af forskellige træningsformer giver kroppen optimal mulighed for at komme af med affaldsstoffer.

Mange øvelser vil være hentet fra Yoga, Tai Chi og Pilates og der vil blive lagt vægt på funktionel styrke, indre ro, smidighed samt mental og fysisk balance.

Teide nationalpark

Parken på over 19000 ha, rummer de fleste af Tenerifes over 300 vulkaner og har en helt unik flora og fauna. Vi udvælger nogle af de mest spektakulære og forskelligartede vandreruter.

En af turene vil gå til Paisaja Lunar, som er et helt specielt naturfænomen vi finder her i Teide nationalpark. De lyse beige klippeformationer tårner sig op i slående kontrast til de grønne fyrretræer. Denne drømmeagtige destination byder på en stigning på 750 meter.

Vær opmærksom på at det ofte er koldere, så husk lunt tøj i flere lag.

Kategori: Middel, flere forskellige ture af 3-6 timers varighed.

Anaga bjergene

Denne 10 mio. år gamle fredede naturpark rummer mange spændende vandreruter gennem kløfter og over bjergkamme og omkranses af dramatiske kyster og strande. Befolkningen i lokalområdet kommer her ofte og griller mens de nyder de svale sommeraftner.

Vi går ture på 3-5 timer i dette betagende område. Rå klipper, små landsbyer, strand og laurbærurskov, området vil begejstre og imponere enhver.

Vi spiser og drikker vores medbragte mad på en af de mange udsigtspunkter undervejs

Kategori: Middel, gode vandresko er nødvendige, vejret er afgørende for valg af den endelige rute.

Ridetur*

Vælg 1 af de 3 aktiviteter markeret med *

Nyd det smukke kuperede landskab fra hesteryg. Vi skal på en 2 timers tur på ridestier gennem naturen i det sydlige Tenerife.

Alle kan være med bare du har lyst til at ride.

Turens sværhedsgrad tilpasses deltagerne og kræver min. 4 deltagere for gennemførelse

Kategori: Let, der udleveres ridehjelm ved start.

36 km ned af bakke*

En herlig cykeltur på 36 km fra Teide nationalpark, enhver cyklists drøm. Vi cykler fra ca. 2000 meters højde og ned til kysten.

En tur hvor alle kan være med, der er tid til at nyde udsigten såvel som den lette spanske anretning når vi hopper af cyklerne undervejs.

Der kræves min. 4 deltagere for gennemførelse

Kategori: Let, du skal dog føle dig tryg på en cykel. Cykelhjelm og vest udleveres ved start.

Jetski

2 personer per jetski. Vi skal på en 2 timer lang tur på 60 km med fuld power. Turen går op langs kysten og ind under klipperne i en hule. Undervejs bliver der også tid til et stop med snorkling og en drink.

Tillæg på 300 kr. hvis du vil have din jetski for dig selv.

Der kræves min. 4 deltagere for gennemførelse.

Kategori: Let, der kræves ikke udstyr eller erfaring

Prisen dækker:

Let velkomstanretning ved ankomst
Helpension.
8 nætter på 5-stjernet hotel
6 nætter på 4-stjernet hotel
Foredrag om kost og sundhed
2 x Spa & wellness
2 x massage af 30 min
6 vandreture, vandrestave kan lånes
1 valgfri aktivitet ridning/cykling/jetski
Fri fitness og 1-2 x daglig holdtræning
3-retters afslutningsmiddag
Pris: 19.995 kr.

Hvad er ikke inkluderet:

Flybillet og transfer - vi hjælper gerne med bestilling.

Rejse- og afbestillingsforsikring

Mulige tilkøb:
Eneværelse 2.995 kr.
Diætistvejledning 595 kr.
Kostpakken 1.995 kr.

Program

Du skal selv medbringe godt fodtøj og en lille rygsæk til vandreturene. Vandrestave kan lånes.

Dag 1. Velkomst med let anretning
Dag 2-7. Vandreture og træning på Nordtenerife
Dag 8. Hotelskifte
Dag 9-12. Vandreture og træning på Sydtenerife
Dag 13. Din valgfri tur ridning/cykling/jetski
Dag 14. Tak for denne gang

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Husk let og behageligt træningstøj